Referat Generalforsamling 2013

Generalforsamling 2013 ref 00B

Formands beretning 2013

Formanden beretning 2013_00b

Vedtægter

Vedtægter

Østergårdsparkens Grundejerforening

§ 1. Navn:

Østergårdsparkens Grundejerforening.

§ 2. Område:

Grundejerforeningens område er alle parceller, der efter 31. oktober 1972 er udstykket fra følgende matr.nr. 3e, 7e, 14n, 28a, 43f, 49d, samt dele af 7a, og 14a, indenfor området, der begrænses mod vest af Østergårdsvejens østgrænse, mod nord af Smedeskovvejens sydgrænse, mod øst af ejerlavsgrænsen mod Skovby, samt mod syd af en linie over matr.nr. 14a, 14n, og 28a, Galten by og sogn.

§ 3. Medlemmer:

Enhver, der har endeligt eller betinget skøde på en ejendom udstykket fra de i §2 nævnte mart.nr., skal ifølge områdedeklaration af den 3.8.1973 være medlem.

Hver parcel har 2 stemmer.

Medlemmerne er pligtig til at rette sig efter foreningens afgørelser. Skulle andre ønske optagelse i foreningen, afgøres dette ved almindelig generalforsamlingsbeslutning, dog skal en evt. optagelsesbegæring være et selvstændigt punkt på dagsordenen.

§ 4. Formål:

Foreningens formål er at varetage medlemmernes interesser og forpligtelser vedr. vej, stier, fortove, fællesarealer, kloak, vand og elektriske ledninger, vej og stibelysning, påtale m.h.t. deklaration m.v. samt andre fælles opgaver af enhver art på det areal, som er omtalt i §2 . Dog ikke udover et beløb årligt kr. 1.000,00 pr. Parcel som solidarisk hæftelse.

§ 5. Kontingent:

For hver parcel betales til foreningen et årligt kontingent, som uden påkrav skal indbetales til kassereren eller på foreningens bank, eller sparekassekonto med halvdelen af årskontingentet hver halvår.

Kontingentets størrelse vedtages hvert år på generalforsamlingen eller, såfremt situationer taler for det, på en ekstraordinær generalforsamling.

Ved ejerskifte har et udtrædende medlem intet krav mod foreningen på tilbagebetaling på nogen del af det af ham erlagte kontingent eller nogen del af foreningens formue. Foreningen er berettiget til, evt. ad retslig vej, hos restanten at opkræve det skyldige beløb med tillæg af omkostninger samt renter ved inddrivelsen.

§ 6. Generalforsamling:

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Enhver generalforsamling, der er indkaldt med lovlig varsel, er, uanset de mødtes antal, beslutningsdygtig. Ekstraordinær generalforsamling kræver et fremmøde på 35% for at være beslutningsdygtig. Såfremt der i henhold til ovennævnte ikke er tilstrækkeligt antal fremmødte medlemmer, udsættes generalforsamlingen og genindkaldes efter normal procedure. Den ny indkaldte generalforsamling er beslutningsdygtig ved almindelig stemmeflertal.

Ordinær generalforsamling skal afholdes hvert år inden udgangen af marts måned. Indkaldelse skal ske med mindst 14 dages skriftlig varsel til samtlige parceller (medlemmer). Sager som af medlemmerne ønskes forlagt for den ordinære generalforsamling, må, skriftligt eller motiverede, være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes efter beslutning på en generalforsamling, af bestyrelsen, eller af formanden for bestyrelsen, og skal i så fald indkaldes med mindst 14 dages skriftlig varsel til medlemmerne.

Endvidere kan ekstraordinær generalforsamling indkaldes efter skriftlig motiveret begæring af mindst 10 % af medlemmerne i de beboede parceller, i hvilket tilfælde bestyrelsen inden 8 dage efter en sådan begærings modtagelse skal indkalde den ekstraordinære generalforsamling med 8 dages skriftlig varsel til medlemmerne.

Der kan i hver afstemning kun afgives 2 stemmer pr. parcel.

§ 7. Dagsorden:

Den ordinære generalforsamlings dagsorden er:

1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning.

a. evt. udvalgsberetninger.

3. Indkomne forslag.

4. Regnskab og budget / herunder fastsættelse af kontingent

5. Valg af bestyrelse:

a. Formand (i lige år)

b. Næstformand (i ulige år)

c. 3 bestyrelsesmedlemmer (i lige år)

d. Kasserer (i ulige år)

e. 2 suppleanter.

6. Valg af to revisorer og 1 revisorsuppleant. ( 1 i lige år, 1 i ulige år)

7. Valg til eventuelle underudvalg.

8. Eventuelt.

På enhver generalforsamling vælges en dirigent ved simpelt stemmeflertal, der leder forhandlingerne og afgør alle procedurespørgsmål.

Der skal over forhandlingerne optages protokoludkast, og senest 3 dage efter skal protokollen forelægges mødets dirigent og formanden til underskrift. Referatet uddeles til alle parceller.

Afstemningen foretages ved håndsoprækning, med mindre skriftlig afstemning forlanges af 1/5 af de tilstedeværende medlemmer, dog skal valg til bestyrelsen under dagsordenens punkt 6 altid være skriftlig.

Hver parcel repræsenterer 2 stemmer, dog har ejere af flere parceller kun 2 stemmer i alt. På enhver generalforsamling afgøres de forelagte sager ved simpelt stemmeflertal. Til vedtagelse af vedtægtsændringer kræves dog mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmers stemmer.

§ 8. Bestyrelsen:

På generalforsamlingen vælges en bestyrelse, der består af 6 medlemmer, desuden 2 suppleanter.

Ægtepar og søskende kan ikke samtidig sidde i bestyrelsen.

Valgperioden er 2 år. Genvalg kan finde sted, også af ikke tilstedeværende, når skriftlig tilsagn foreligger fra disse. Intet medlem er forpligtet til at modtage genvalg.

Valg finder sted i henhold til § 7, stk. 5.

I tilfælde af formandens afgang i den indvalgte periode afløser næstformanden på formandsposten. Efter indkaldelse af suppleanten omkonstituerer bestyrelsen sig, således at suppleanten ikke automatisk indsættes som næstformand.

I tilfælde af næstformandens eller et af de øvrige bestyrelsesmedlemmers afgang omkonstituere bestyrelsen sig efter indkaldelse af suppleanten, dog således at formanden bliver på sin post.

I underudvalgene skal der sidde mindst en repræsentant fra bestyrelsen. Mellem generalforsamlingerne udfører bestyrelsen foreningens forretninger i overensstemmelse med generalforsamlingens vedtagelse.

Bestyrelsens afgørelser træffes ved simpel stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 af dens medlemmer er mødt. Bestyrelsen kan ikke forpligte foreningen økonomisk for et beløb ud over foreningens formue med et tillæg på et års fremtidig kontingent med mindre der er særskilt bemyndiget på en generalforsamling.

Formanden indkalder til og leder bestyrelsens møder.

Endvidere kan et flertal af bestyrelsen forlange indkaldt til bestyrelsesmøde.

Formanden fører også forhandlinger på foreningens vegne, evt. bistået af bestyrelsens eller andre medlemmer af foreningen. Næstformanden holdes orienteret om foreningens løbende forretninger, så han i stedet for formanden i påkrævede tilfælde kan træde i dennes sted.

Kassereren indkasserer kontingentet på den af generalforsamlingen vedtagne måde.

Kassereren fører et nøje regnskab over foreningens økonomiske virksomhed, så der kan forelægges et regnskab for generalforsamlingen. Alle udbetalinger skal anvises ved påtegning af formanden. Formanden og kassereren er i fællesskab berettiget til at hæve på foreningens bank eller sparekassekonto, hvorpå ethvert beløb, som kassen måtte indeholde udover kr. 300,00 skal indsættes. Pengeanbringelse skal følge garantiordningen til enhver tid, så foreningens midler ikke går tabt ved evt. krak.

Kassereren skal føre nøjagtig medlemsfortegnelse, som kan udgøre bilag over foreningens kontingentindtægter. Sekretæren fører efter formandens og bestyrelsen direktiver foreningens korrespondance og drager omsorg for at samle dokumenter vedrørende sager, der er færdigbehandlet.

Sekretæren fører en forhandlingsbog over afholdte møder, bestyrelsesmøder og generalforsamlingen. Formanden og 2 af bestyrelsen valgte bestyrelsesmedlemmer bemyndiges til i forening at give forpligtende underskrifter i de af generalforsamlingen og i lovene vedtagne retshandlinger.

§ 9. Revision:

Uden for bestyrelsen vælges af den ordinære generalforsamling blandt foreningens medlemmer 2 revisorer samt 1 suppleant til at foretage revision af foreningens regnskaber.

Revisorerne vælges for to år af gangen, dog således, at den ene er på valg i ulige år og den anden i lige år.

Revisorer kan genvælges.

Revisorerne er berettiget til når som helst at foretage revision og gennemsyn af foreningens konti, regnskab og status og er forpligtet til at foretage et sådant eftersyn, når det er forlangt af kassereren.

Findes regnskabet og beholdningen i orden, giver revisorerne regnskaberne påtegning herom. Kan regnskaberne derimod ikke godkendes, skal formanden og den øvrige bestyrelse straks underrettes.

Revisorerne er berettigede til, for foreningens egen regning, at søge sagkyndig bistand.

Foreningens regnskabsår løber fra den 1. januar til 31. december. Det reviderede regnskab skal udsendes til medlemmernes gennemsyn samtidig med indkaldelse til generalforsamling.

§ 10. Medlemmernes pligter:

Grundejernes pligter er i henhold til Galten Kommunes Partiel byplanvedtægt nr. 1, samt politivedtægten.

Eventuelle senere ændringer af nærværende vedtægt skal meddeles Galten byråd som orientering.

Vedtægterne er vedtaget ved stiftende generalforsamling, den 15. december 1976.

Vedtægterne er revideret den 22 marts 1993.

Indkaldelse General forsamling 2013

Indkaldelse til GF, ver.1_2013

Regnskab 2011/ Budget 2012

Regnskab 2011/ Budget 2012

Regnskab/Budget

GENERAL-FORSAMLING 2012

GENERAL-FORSAMLING 2012

BESTYRELSENS BERETNING
VED FORMANDEN

Ja så gik endnu et år. Et forholdsmæssig stille år, Vi har i årets løb afholdt 4 møder. Der er selvfølgelig et par emner der
flere gange har været berørt bl.a. legeplads, snerydning og selvfølgelig fjernvarmen. Legepladsen og snerydning kommer
jeg tilbage til, fjernvarmen starter inden længe at grave i vores kvarter, der har været en del snak frem og tilbage med
kommunen og fjernvarme værket omkring opstart og priser. Måske er det en ide at lave et underudvalg omkring fjernvarme.
Hjemmesiden, ”grundejerforeningen-ostergaardparken.dk” har lagt meget stille da bestyrelsens evner og kreativitet ikke
rækker. Så hvis der er nogen som har lyst og evner må de gerne melde sig og give en velkommen hånd til opbygning og
måske hjælpe med vedligehold af hjemmesiden. Vi har i år i samarbejde med Skovby nygård fået beskåret højde og brede på
læbæltet mod øst.
Som der er nogen der ved har der lige været by møde i Galten Skovby hvor der var flere deltagere fra foreningen. Der er
ikke tvivl om der er stor fokus på hele lokalområdet og fra vores side måske især på det nye Skovby Nygård. Der bliver
spændene at følge udviklingen i årene frem over.

Gartner hvervet blev varetaget af Aadalsgaard Have & Parkpleje, vi syntes det er foregået uden problemer og som følge
deraf varetages hvervet igen i år af Aadalsgaard Have & Parkpleje. Der er et par opgaver som gartneren vil udføre når det
passer i hans planer. Der er tale om vedligehold af petang banen og hegnet ved boldt banen. Gartneren vil i år også skal
sprøjte fortove på stamvejene, da de flere steder ser meget uplejet ud.

Vi havde igen i 2011/12 en fast ordning for snerydning og grusning, der blev foretaget automatisk af Design haver. Der
var lavet en aftale om et nyt rydnings nivo i forhold til sidste år. Vejr guderne har været mildt ved områdets veje og stier det
kan også ses i vores regnskab og på vores hække.
Men husk at stier ikke er omfattet af ordningen med snerydning og grusning, og at flere af vores børn har skole vej ad
stierne derfor skal vi gøre opmærksom på at det også er vigtig at stier bliver ryddet, gerne i samarbejde.

Trailerordningen fungerede. Det vil være en stor hjælp hvis man vender tilbage hvis man opdager fejl eller mangler ved
traileren.

Legepladsen/boldbanen Vi har i sidste periode fået lavet en gennemgang af legepladsen og vi så at der var problemer
med nogle af vores legeredskaber, Medlemmer af bestyrelsen fjernede Legetårnet og den store dæk gynge. Der er købt nye
legeredskaber til legepladsen samt boldbanen (karrusel, vippe dyr og fodbold mål)

Vi har i 2012 haft problemer problem med kloak-ledninger på Hvedevej som er udbedret men der er ikke afregnet.
Kommunen har også været i gang og udskiftet flere brønde.

”Problemer”: Bestyrelsen har i årets løb IKKE modtaget henvendelser vedr. nabostridigheder eller andre problemer – men
generelt skal vi gøre opmærksom på

Hunde skal føres i snor i området og legeplads og boldbane må IKKE anvendes som toilet.
Vendepladserne må ikke anvendes til fast parkering af bil eller camping vogn.
Vendepladserne må ikke anvendes til opmagasinering af brænde m.m..
Ansvar for renholdning og rydning langs egne hække (begge sider ved stier, boldbane og petenguebane) ligger hos de
enkelte parceller!

Til slut vil jeg gerne takke bestyrelse og områdets beboere for et godt samarbejde i 2012.